Presse

Home/Presse
Presse 2017-06-07T18:31:02+00:00

John Kenny (SCO) med Deskford Carnyxhornet. En af de mange rekronstruktioner som kan opleves og høres i Vestervig, Thy. Fotograf: Hugh Beauchamp

PRESSE:

 

KONTAKT:
Niels Windfeld Lund, e-mail: niels.windfeld.lund@uit.no, mobil: +45 30747080

LINKS:
tcma.dk/bronzealder
facebook.com/thycma
facebook.com/pg/thycma/events/

BILLETTER:
Priser og køb af billetter se: tcma.dk/billet/.

 

Udsendt uge 20

Vestkystens Carnegie Hall

Et nystartet musikcenter på den danske vestkyst indgår samarbejdsaftale med Carnegie Hall og det hæderkronede ensemble Kronos Quartet. Ambitionen er at udvikle en international scene og forskningscenter i Thy, der blandt andet skal samle nogle af verdens førende musikere indenfor klassisk og ny musik.

Thy Centre for Musical Arts skal bl.a. samarbejde med Kronos Quartet om at skabe nye værker til strygekvartetter. Fotograf: Jay Blakesberg

Landsbyen Vestervig på den forblæste og storslåede jyske vestkyst tæller 628 indbyggere, et aktivitetscenter, en jernalder boplads og nordens største landsbykirke. Det lyder måske ikke som det mest oplagte sted, at starte et internationalt center for musikalsk scenekunst; men netop byens historie, det sprudlende nordjyske musikmiljø og den omgivende Nationalpark Thy, gør Vestervig til det helt rette hjemsted for et sådant center, hvis man spørger idemand og leder af projektet professor emeritus Niels Windfeld Lund.

Nu sættes der trumf på ambitionerne. Det nystartede Thy Center for Musical Arts (TCMA) er nemlig godt igang med at opbygge et internationalt forskningscenter, værksted og scene for musikalsk scenekunst i netop Vestervig, Thy. Arkitektfirmaet Sprektrum arbejder i øjeblikket på skitser for en kommende bygning og i Kristi Himmelfartsferien inviteres publikum i alle aldre til udforske den nordiske musikarv i toner, når TCMA samler et hold af internationale musikere, komponister, instrumentmagere, bronzesmede, arkæologer og kokke til Danmarks først Bronzealder Musiktræf den 25. til 27. maj (læs pressemeddelelse herunder).

Et globalt musikalsk maskinrum
TCMA kigger ikke alene tilbage, men også fremad og løfter nu sløret for et samarbejde med den amerikanske Kronos Quartet. På åbningsdagen for Bronzealdertræffet den 25. maj bliver TCMA nemlig også officiel partner på “Fifty for the future”, et projekt hvor Kronos over fem år udvælger halvtreds komponister fra hele verden til at skrive ny musik til strygekvartetter. Carnegie Hall i New York er ledende partner på projektet.

Centerleder professor emeritus Niels Windfeld Lund har bl.a. tidligere forsket i musik samspil via nettet på Stanford University, NYU m.fl. En viden og et netværk har nu sætter i spil på den danske vestkyst. Fotograf: Svende Grøn

“Hele formålet med Fifty for the future er at skabe nye værker, så strygekvartetter løbende kan udvide deres repertoire med ny musik.” forklarer Niels Windfeld Lund, der som del af samarbejdsaftalen skal bistå Kronos Quartet med at undervise unge musikere online. Niels, nu pensioneret professor fra Universitetet i Tromsø, har nemlig tidligere forsket i musik samspil via nettet sammen med Stanford University, NYU m.fl. og samarbejdet med The Metropolitan Opera i New York, da de startede med overføring af opera til biografer i hele verden. Det er dette internationale netværk han nu vil trække på i arbejdet med at skabe et internationalt musikmiljø i Thy, hvor man både kan dykke helt ned i musikken fra forskellige tidsaldre; udforske musikalske stilarter og skabe fornyelse.

“Vi har et overordnet mål om at udforske den musikalske kulturarv i toner og gøre det nærværende og tilgængeligt for publikum i alle aldre” forklarer Niels “Et Carnegie Hall i værkstedsformat omgivet af den smukke natur i Thy. Det at vi indgår et samarbejde med Kronos og netop Carnegie Hall på så tidligt et tidspunkt, gør at der er en masse vigtig viden, vi kan få sat i spil allerede fra start her i Vestervig.”

I 2017 undersøger TCMA blandt andet den Nordiske musikarv i toner på tre musiktræf, hvor det første som bekendt finder sted allerede i Kr Himmelfartsferien. Her vil eksperter fra ind- og udland guide publikum ind i bronzealderens musikalske maskinrum akkompagneret af madoplevelser leveret med lokale råvarer fra Vesterhavet og Nationalpark Thy. Læs mere her: tcma.dk/bronzealder.

 

 

Udsendt uge 17

Danmark bugner af vikingetræf. Nu kommer det første Bronzealder Musiktræf

Historiske Vestervig danner rammen om Danmarks aller første bronzealder-musiktræf. Den 25.-27. maj vil musikere, komponister, instrumentmagere og arkæologer fra Skotland, Frankrig, Norge og Danmark over tre dage bringe publikum helt ind i bronzealderens musikalske maskinrum akkompagneret af madoplevelser leveret med lokale råvarer fra Vesterhavet og Nationalpark Thys storslåede natur.

Arkæolog og museumsinspektør fra Nationalmuseet siden 1986 Flemming Kaul er en af de mange eksperter, som kan høre fortælle om bronzealderen. Flemming er lige nu aktuel i DRs succes serie “Historien om Danmark”. Fotograf: Jens Chr. Kloster

Den danske sommer bugner af vikingetræf og aktiviteter på vikingmuseer og -centre. Danskerne er vilde med vikingetiden. Nu får Danmark også et træf der fokuserer på bronzealderen med aktiviteter for alle aldre. En nystartet organisation i Thy vil sammen med førende artister, instrumentermagere og forskere fra ind- og udland introducere danskerne for bronzealderen og andre perioder i vores fælles nordiske historie igennem en række Nordiske Musik Træf i historiske Vestervig, Thy.Det første træf finder sted i Kr. Himmelfartsferien 25.-27. maj 2017, hvor publikum inviteres med til at udforske og opleve bronzealderens musikalske kulturarv i Norden gennem koncerter, foredrag, demonstrationer, instrument- og smykkeværksteder samt et bronzealdermarked med madvarer og ikke mindst historisk øl og vin.

Musik arkæologi
Bronzealderen rummer et mangfold af instrumenter, som vi kender fra udgravninger og afbildninger på blandt andet helleristninger; men det er først inden for de sidste årtier at musikere og arkæologer er gået sammen om, at undersøge og rekonstruere oldtidens musikinstrumenter. Selvom vi aldrig vil vide helt præcist hvordan de har lydt i oldtiden, så kan vi i dag på en meget kreativ måde forbinde os med oldtidens musikere ved at lade dagens komponister skrive for de gamle instrumenter og afsøge deres muligheder og give et moderne bud på hvordan det har klinget i bronzealderen.På denne baggrund samler TCMA – Thy Centre for Musical Arts musikere, komponister, arkæologer og instrumentmagere til det første musikalske træf om bronzealderen, som finder sted den den 25.-27. maj i Vestervig. Oplev det norske lur-ensemble Klang av Oldtid; følg rekonstruktionen af oldtidsinstrumenter med demonstration af teknikker og hør om bronzealderens kultur med den danske arkæolog Flemming Kaul (museumsinspektør ved Nationalmuseet siden 1986 og aktuel i DR serien “Historien om Danmark”); oplev verdenspremieren på skotske John Kennys “The Dream of the Rood” skrevet til vokal, lur, Carnyx Horn, Loughnashade Horn, klokker og instrumenter fra Bronzealder Musiktræffets helt egen bronze-smedje. Dette er nogle af de mange måder som TCMA vil inviterer publikum helt med ind i bronzealderens musikalske maskinrum.

Norske Klang av oldtid spiller nyskreven musik på rekonstruktioner af oldtidsinstrumenter, herunder to lurer skabt af den danske bronzestøber Peter Jensen (Bronzestøberiet). Et resultat af mange års fælles forskning af arkæologer, bronzesmede, instrumentbyggere og musikere fra hele Europa. Fotograf: Gaute Vikdal

Forskning, oplevelser og udvikling
Arrangøren bag bronzealdertræffet er TCMA – Thy Centre for Musical Arts. Et nystartet selskab med ambition om at blive et internationalt forskningscenter, værksted og scene for musikalsk scenekunst i Vestervig på den danske vestkyst. “Vi vil gerne introducere folk for en bred vifte af musik fra forskellige tidsaldre, som vi gør levende  ved at tage udgangspunkt i vores egen lokale historie og natur her i Vestervig” udtaler leder af TCMA professor Niels Windfeld Lund. “Samtidig er vores håb at TCMA sideløbende kan blive et center, hvor man kan udforske musikalske stilarter og skabe fornyelse”. Niels Windfeld Lund har blandt andet tidligere samarbejdet med The Metropolitan Opera i New York, Stanford University m.fl. om netværksbaseret opera (World Opera).

Der vil i løbet af 2017 være i alt tre Nordiske Musiktræf i Thy. Læs om alle de tre træf her.

VIDEO:
I videoen her fra National Museums Scotland fortæller metalsmed John Creed om sit arbejde med at rekonstruere Deskford carnyxhornet og stykke for stykke genskabe lyden af fortid. Mød John Creed til Bronzealder Musiktræffet og hør Deskford carnyxhornet spille sammen med lur, Loughnashade Horn, vokal m.m. til verdenspremieren på “Dream of the Rood” i Vestervig Kirke lørdag den 27. maj.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem