Thy

Home/Thy
Thy 2017-05-12T16:59:25+00:00

Oldtidshøje i Thy. Nationalpark Thys enestående natur omfavner alle TCMAs arrangementer i Vestervig Foto: Hans Henrik G. Larsen

Thy

TCMA, Thy Centre for Musical Arts, kunne i princippet ligge hvor som helst i verden, men af flere grunde er Thy og specielt Vestervig meget velegnet som hjemsted for et sådant center.

For det første finder man en storslået natur, som ikke altid modtager publikum med fløjlshandsker, men som godt kan kræve en indsats fra turisterne. Man må være indstillet på skiftende vejr, på blæst og regn, må også være nysgerrige på at opleve naturens mange mysterier i Nationalpark Thy og Vesterhavets omskiftelighed.

Samtidig vil man kunne opleve Thys lange historie i landskabet med de mange gravhøje og kirker, ikke mindst i Vestervig med den største landsbykirke i Norden med plads til 600 mennesker. Vestervig har en lang historie som både kirkeligt, juridisk og handelsmæssigt centrum. I dag har byen en høj aktiv kulturel profil, hvilket bl.a. blev understreget i 2013, hvor Vestervig blev kåret som Årets Landsby.

Byen har ligeledes i et yderst aktivt musikmiljø som er centreret omkring Vestervig kirkemusikskole og Vestervig kammerkor.

Endelig vil TCMA, Thy Centre for Musical Arts føje sig ind i en lang række af internationale musikmiljøer i Thy, som blandt andet tæller Thy Chamber Music Festival, Thy Music Collective, Thy Rock med flere.

Gem