Back to All Events

Koncert med Nordisk Vokalensemble i Vestervig kirke

  • 1 Klostergade Vestervig, 7770 Denmark (map)

Korfestivalen er en del af Nordic Spirit Festival, der vil strække sig over 2021 og 2022. Nordic Spirit  Festival er en tidsrejse i musik, fortælling og kulturarv. Festivalen gennemføres af foreningen TCMA (Thy Centre for Musical Arts), der er hjemmehørende i Vestervig. Foreningen samarbejder med en række aktører og frivillige kræfter, herunder Vestervig kirke. Festivalen er et nyt initiativ, som helt i foreningens ånd afprøver koncertformen i forskellige rammer og sammenhænge. Natur, landskaber arkæologi, fortælling og musik mødes og giver baggrund for, at mennesker i fællesskab kan opleve og udvikle sig ud fra hvert sit udgangspunkt. Første del var en middelalderdag i juni. Anden del er en Nordisk korfestival i denne weekend med koncerter, fællessang og gudstjeneste. Alle arrangementer har en nordisk vinkel.

Nordisk Vokalensemble er et ligestemmigt kor som blev dannet i 2019. Koret har base i Randers, men har korister fra mange dele af landet.

Mange af korets medlemmer har stor erfaring fra tidligere med nyere nordisk kormusik, og som det måske fremgår af korets navn, har de et særligt fokus på det nordiske klangideal og det nordiske repertoire. Koret består af ca. 18-20 unge sangere, og selvom koret er et ligestemmigt kor, består koret både af kvinder og mænd. Således synger herrerne de dybeste kvindestemmer i korværkerne, hvilket giver en helt særlig korklang. Koret har haft en pæn koncertvirksomhed siden grundlæggelsen, og efteråret 2020 bød på indspilning af en lille håndfuld korværker.

Koret ledes af Vibeke Bonde Persson, uddannet klassisk pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium og til dagligt ansat som organist ved Skt. Andreas og Lem kirker ved Randers. Ved koncerten i Vestervig får publikum bl.a. fornøjelsen af Knut Nystedts smukke værk, Kärlekens Lov, Leif Kaysers Den gode hyrde, Jakob Lorentzens Exultate Deo samt Jaakko Mantyjarvis Ave Maria del Fiore.

Læs om koret på www.nordiskvokalensemble.dk

Entré kr. 100. Medlemmer af TCMA kr. 50. Billet kan bestilles her.