Mar
18
4:00 PM16:00

Ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling for foreningen TCMA.

Mandag  d. 18-3 2024 kl. 16.  på Vestervig Kirkemusikskole, Skindbjerg Høje 1, 7770 Vestervig.

 

Dagsorden:

 

1. Valg af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Regnskabsaflæggelse

5. Behandling af indkomne forslag

6. Fastsættelse af kontingent

7. Godkendelse af budget

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

9. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant

View Event →
Naturkoncert og fugletur
Apr
22
2:00 PM14:00

Naturkoncert og fugletur

  • 5 Teglgårdsvej Vestervig, 7770 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Lørdag eftermiddag den 22. april er der mulighed for både koncert og fugletur i Vestervig. TCMA gentager koncerten fra 2020 i Thisted med Charlotte Norholt, tværfløjte - Tine Fenger Thomsen, klaver - Hans Henrik Larsen, billedfremvisning. Ved koncerten fremføres værker for fløjte og klaver. Temaet er naturen i Thy. Der vil desuden være digtoplæsning, og koncerten ledsages af et diasshow, der også henter sin inspiration fra naturen. Charlotte Norholt er uddannet fløjtenist fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun har været ansat som solofløjtenist ved Aarhus Symfoniorkester. Siden 2006 har hun været medlem af EnsembleMidtVest. Tine Fenger Thomsen er både uddannet pianist og organist. Fra 2016 til 2022 var hun rektor ved Vestervig Kirkemusikskole. Hans Henrik Larsen styrer teknikken. Der er gratis adgang til koncerten.

Før denne koncert vil der være en fugletur i Vestervig by, hvor vi besøger forskellige grønne lokaliteter i byen. Guider er Otto Lægaard og Hans Henrik Larsen. Mødested er Vestervig-Agger Aktivitetscenter, Teglgårdsvej 5, 7770 Vestervig. Man kan også bare komme til kaffe/koncert, hvis benene ikke er til gåtur. Tidsplanen er som følger:

14.00 Fugletur

15.15 Kaffe i Aktivitetscenter - Kaffe kan købes for kr. 40

16.00 - 17.00 Naturkoncert - også i Aktivitetscenter

View Event →
Generalforsamling
Mar
30
3:00 PM15:00

Generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling for foreningen TCMA.

Torsdag d. 30-3 2023 kl. 15.  på Vestervig Kirkemusikskole, Skindbjerg Høje 1, 7770 Vestervig.

 

Dagsorden:

 

1. Valg af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Regnskabsaflæggelse

5. Behandling af indkomne forslag

6. Fastsættelse af kontingent

7. Godkendelse af budget

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

9. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant

View Event →
Musikforedrag med Palle Friborg Kjeldgaard
Sep
20
7:00 PM19:00

Musikforedrag med Palle Friborg Kjeldgaard

Vestervig Kirkemusikskole tirsdag den 20. september kl. 19.00.

Musikforedrag om Schumann og Brahms med kulturskoleleder Palle Friborg Kjeldgaard. Palle har en baggrund som klassisk violinist. Han har været koncertmester i bl.a. Aalborg symfoniorkester og senere musikchef for samme orkester. Han er desuden en populær foredragsholder og formidler. I dag er han leder af Kulturskolen Viborg.

Robert Schumann var den tyske romantiks store komponist midt i 1800-tallet, hvor han hjalp nye navne på vej. En af dem var Brahms, der som 20-årig blev udnævnt til det helt store geni af Schumann. Schumann var gift med Clara, en af den tids største pianister, og sammen fik de 7 børn. Clara var også en begavet komponist, men som alle andre kvindelige komponister fra denne tid er hun sørgeligt forbigået. Brahms blev en kær ven af familien, og han fik afgørende betydning for Clara, især efter Schumanns nervesammenbrud og selvmordsforsøg i 1854. Palle F. Kjeldgaard vil berette om musikken, tysk romantik, tvivlsomme psykiatriske diagnoser og spille musik komponeret af de tre geniale venner.

Foredraget er et samarbejde mellem tcma, Vestervig Kirkemusikskole og Folkeuniversitetet.

Entré kr. 50 inkl. kaffe.

View Event →
Vølvens spådom i Vestervig kirke
Jun
19
4:00 PM16:00

Vølvens spådom i Vestervig kirke

Et norrønt musikdrama for 8 sangere, vikingeinstrumenter og harpe komponeret af Bo Holten til Musica Ficta.

Hvordan lød vikingernes musik? Med efterhånden utallige Hollywood-producerede TV-serier om vikingerne fyldt med en blanding af quasi-nordisk folkemusik og gjaldende druksange, kunne man være tilbøjelig til at tro, at vikingernes musik netop lød sådan. Men i virkeligheden ved vi næsten intet om vikingernes musikudøvelse og har intet nedskrevet musik overleveret. Så i 2021 komponerede Bo Holten et musikdrama som forsøg på at skabe vikingemusik, som det måske kunne have lydt - hvem ved?

Holten allierede sig med en af de førende specialister i den førkristne musiktradition, Poul Høxbro. Med tilnavnet "The great man of small instruments" har Poul Høxbro udbredt kendskabet til fløjter, horn og slagtøjsinstrumenter fra de tidligste tider, og netop her har vi en ledetråd til vikingernes musikpraksis. De forskellige instrumenter, som arkæologien har hentet frem fra naturens arkiver findes nu i spilbare rekonstruktioner, som bør give en ganske præcis idé om, hvordan noget af musikken kunne have lydt. Og disse lyde har dannet grobund for Holtens værk.

Det kniber også med skriftlige kilder fra vikingetiden, men efter vikingerne blev gjort kristne har man skriftlige vidnesbyrd om den nordiske mytologi. Fra omkring år 1200 finder vi blandt andet gudedigtet Vølvens Spådom, der beskriver verdens cykliske forløb gennem mange af de fortællinger vi kender fra skolen. Vølvens Spådom har været oversat flere gange, og siden slutningen af 1990'erne har Suzanne Brøgger gendigtet dette historiske gude-epos flere gange. Det er udgaven fra 2015, som lægger korpus til Holtens tonesætning.

Værket er skrevet for 8 sangere, vikingeinstrumenter og harpe og blev uropført i Sanglandet Lejres Kongehal ved to udsolgte koncerter i november 2021. Nu i 2022 har vi igen glæden at kunne opføre værket for publikummer i hele Danmark.

Medvirkende:

Louise Odgaard, sopran

Anna Caroline Olesen, mezzo

Eva Wöllinger, alt

Tobias Aaabye Dam og Josef Hamber, tenorer

Stephen Yeseta, kontra/baryton

Rasmus Kure og David Kragh Danving, basser

Poul Høxbro, vikingeinstrumenter

Tine Rehling, harpe

Dirigent: Bo Holten

Entre kr. 100. Medlemmer af TCMA kr. 50. Billetter kan købes her.

View Event →
Prøv bueskydning som i Vikingetiden
Jun
19
1:00 PM13:00

Prøv bueskydning som i Vikingetiden

  • 5 Teglgårdsvej Vestervig, 7770 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Søndag den 19. juni kl. 13 - 15 på Vestervig skoles sportsplads

Prøv bueskydning på en ny måde – med traditionelle sen vikingetid/tidlig middelalderbuer. Thy Bueskyttelaug viser deres flotte buer frem, og der er mulighed for selv at prøve. For de yngste, er der mere moderne langbuer, som er noget lettere at skyde med. Målgruppen er alle - gerne familier. Generelt drenge fra 10 år, piger fra 8 år. Det handler om modenhed til at kunne modtage og handle efter instruktion.

Der er gratis adgang.

View Event →
Arkaiske skandinaviske folketoner
Jun
19
1:00 PM13:00

Arkaiske skandinaviske folketoner

  • 41 Klostergade Vestervig, 7770 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Thinghuset kl. 13.00. Medvirkende: Øyonn Groven Myhren, sang og lyre og Poul Høxbro, vallhorn og seljefløjte.

Øyonn Groven Myhren regnes blandt Norges bedste folkemusikere i dag med adskillige førstepremier fra Landskappleiken i bagagen. I 1997 blev hun tildelt Sagaprisen for sin traditionssang. Hun spiller desuden også lyre, langeleik og seljfløjte. Udover den norske folkemusik arbejder hun også med middelaldermusik. I 2001 udgav hun CD’en Nivelkinn sammen med Odd Nordstoga, og for den fik de Spillemandsprisen i 2002. Øyonn Groven Myhren har også arbejdet som skuespiller ved Det Norske Teater, Riksteatret og Hordaland Teater.

Hun er datter af sangeren og litteraturforskeren Dagne Groven Myhren og spillemanden og filologen Magne Myhren. Hun er barnebarn af Eivind Groven.

Poul Høxbro er en sand kunstnerisk og musikalsk pionér. Anderkendt for sit banebrydende arbejde med den historiske kombination af enhåndsfløjte og slagtøj blev han for år tilbage udvalgt som én af ni fløjtenister fra hele verden til at lave projektet "Magic Flutes" ved Tysklands største folk- og world music festival i Rudolstadt. Han har ledt en række projekter med barokorkestret Concerto Copenhagen og er periodevis gæstelærer ved Schola Cantorum Basiliensis.

Desuden mestrer Poul Høxbro instrumenter som low whistle, seljefløjte og vallhorn samt xun; og altid forsøger han at presse instrumenterne til deres yderste grænser og forny både deres repertoire og musikalske roller. Hans repertoire omfatter musik fra vikingetid til eksperimenterende samtidsmusik samt historie-fortælling på 4 sprog.

View Event →
Middelaldergudstjeneste
Jun
19
10:30 AM10:30

Middelaldergudstjeneste

Søndag den 19. i Vestervig Kirke kl. 10.30 spilles gudstjenesten i gang af to lurblæsere – og lektor på Aarhus universitet og forfatter David Bugge taler om ”Det grænsedragende menneske og den grænseløse nåde - Kain, Hitler, os – og Gud”. Dr.phil., museumsinspektør på nationalmuseet Flemming Kaul taler om ”Bondestenalderens og Bronzealderens tro på et efterliv og de dødes betydning for de levende”.

 

View Event →
Bronzealderlurer
Jun
18
7:00 PM19:00

Bronzealderlurer

Lørdag kl. 19.00 spiller det danske blæserensemble par excellence Royal Danish Brass i Vestervig kirke. Ensemblet er grundlagt i 1977 af fire unge messingblæsere i Det Kongelige Kapel. I dag er de fem, og de har turneret i det meste af Europa og USA. Sidste gang, de spillede i kirken, kom de cyklende til Vestervig! Repertoiret spænder fra renæssancen, barokken, klassikken, romantikken og til vor tid. Og en særlig specialitet, der passer godt ind i det historiske tema: De gamle bronzealderlurer fra ca. 1000 år f.Kr. Leder af ensemblet Keld Jørgensen vil undervejs fortælle om de gamle instrumenter. Royal Danish Brass spiller også på moderne instrumenter ved koncerten.

Der medvirker også lurblæsere i starten af gudstjenesten søndag.

Royal Danish Brass' indspilninger med bronzealderlurerne kan høres her.

Entré kr. 100. Medlemmer af TCMA kr. 50. Billetter kan købes her.

View Event →
Hvordan lød musikken i vikingetiden?
Jun
18
4:00 PM16:00

Hvordan lød musikken i vikingetiden?

  • 68 Krik Strandvej Vestervig, 7770 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Hvis nogen kan svare på dette spørgsmål, er det Poul Høxbro. Han er en sand kunstnerisk og musikalsk pionér. Anderkendt for sit banebrydende arbejde med den historiske kombination af enhåndsfløjte og slagtøj blev han for år tilbage udvalgt som én af ni fløjtenister fra hele verden til at lave projektet "Magic Flutes" ved Tysklands største folk- og world music festival i Rudolstadt. Han har ledt en række projekter med barokorkestret Concerto Copenhagen og er periodevis gæstelærer ved Schola Cantorum Basiliensis. 

Desuden mestrer Poul Høxbro instrumenter som low whistle, seljefløjte og vallhorn samt xun; og altid forsøger han at presse instrumenterne til deres yderste grænser og forny både deres repertoire og musikalske roller. Hans repertoire omfatter musik fra vikingetid til eksperimenterende samtidsmusik samt historie-fortælling på 4 sprog.

Poul Høxbro og hans fløjteinstrumenter spiller desuden en vigtig rolle i den nye vikingefilm ‘The Northman’, der er en stor Hollywood-produktion. En tilfældighed førte til samarbejdet med filmens komponister Robin Carolan og Sebastian Gainsborough. Læs mere her.

Lørdag kl. 16.00 vil han fortælle om instrumenterne og give musikalske smagsprøver i Kulhuset, Krik Strandvej 68, 7770 Vestervig. Der er gratis adgang. Læs mere på poulhoxbro.dk

View Event →
Historisk vandring
Jun
17
7:00 PM19:00

Historisk vandring

  • 36 Klostergade Vestervig, 7770 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Fredag kl. 19.00

Historisk vandring fra Thinghuset til Skindbjerg høje - Messingkvintet underholder - Fællessang - Museumsinspektør Flemming Kaul fortæller ved højene. Camilla Nørgaard og Uggi Larsen taler om trapper og sten fra forskellige tidsaldre ved Vestervig Trapperne.

Der vil ved samme lejlighed være mulighed for at prøve nogle af posterne på turen rundt om Vestervig, hvor man via sin mobil kan skanne QR-koder og høre musik fra bronzealderen og vikingetiden. Kortet kan hentes på www.tcma.dk/kort-qrkoder

Efterfølgende hygge i Thinghuset.

View Event →
Historiske sange i Agger kirke
Jun
16
7:30 PM19:30

Historiske sange i Agger kirke

  • 2 Rævlingevej Vestervig, 7770 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Hele weekenden skydes i gang torsdag kl. 19.30 i Agger kirke, hvor kirkesanger Birte Aarup og organist Hans Henrik Larsen står for en aften, hvor vi skal synge sammen fra Højskolesangbogen. Historien har fået sit eget afsnit i Højskolesangbogen, og der er mange forskellige nedslag i historien. Lige fra Drømte mig en drøm i nat, der er titlen på Nordens ældst kendte folkevise med noder. Teksten er skrevet med runer i én af de ældste bevarede afskrifter af Skånske lov. Et eksempel på en nyere sang kunne være Kim Larsens sang om hospitalsskibet Jutlandia. Der er rigeligt at tage af! Kom og syng med på de mange fællessange.

Der er gratis adgang.

View Event →
På sporet af historien - musik og historie
Jun
16
to Jun 19

På sporet af historien - musik og historie

Torsdag den 16. juni - Agger:

Kl. 19.30 Historiske sange i Agger kirke med fællessang med Birte Aarup og Hans Henrik Larsen.

Kl. 21.00 Hygge ved Roklubben i Agger havn

Aften Vikingeskibet Thor ejet af Næssund Vikingeskibslaug ankommer til Agger Havn.

Fredag den 17. juni - Agger og Vestervig:

Hele dagen Festivalkontoret og museet er åbent i Thinghuset

Kl. 19.00 Historisk vandring fra Thinghuset til Skindbjerg høje - Messingkvintet underholder - Fællessang - Museumsinspektør Flemming Kaul fortæller ved højene.

Kl. 20.30 Camilla Nørgaard og Uggi Larsen taler om trapper og sten fra forskellige tidsaldre ved Vestervig Trapperne. Efterfølgende hygge i Thinghuset

Lørdag den 18. juni - Kulhuset, Krik bro:

(Kaffe, kage, øl, vand kan købes hele dagen)

Kl. 11-16 Thor sejler til Krik Bro.

Vandaktiviteter ved Thy Veteraner i samarbejde med naturvejleder Thomas Kolding. Kom og prøv.

Kl. 11- 11.20 Arkaiske skandinaviske folketoner - Øyonn Groven Myhren, sang og lyre - Poul Høxbro, valdhorn og seljefløjte

Kl. 11.30 -13.30 Grillet gris mm. kan købes ved kulhuset

KL. 13.00 Lurblæsere fra Royal Danish Brass

Kl. 15- 15.20 Arkaiske skandinaviske folketoner.

Kl. 16.00 Foredrag og musik ved ekspert i vikingeinstrumenter Poul Høxbro - Kulhuset, Krik.

Kl. 19.00 i Vestervig kirke: Royal Danish Brass (entre 100 kr.) Se mere på www.vestervig-kirke.dk

Søndag den 19. juni - Vestervig:

Kl. 10.30 Bronzealdergudstjeneste startende med lurblæsere i Vestervig Kirke - Lektor på Århus universitet og forfatter David Bugge taler om ”Det grænsedragende menneske og den grænseløse nåde. Kain, Hitler, os – og Gud”. Samt museumsinspektør Flemming Kaul om ”Bonde stenalderens og Bronzealderens tro på et efterliv og de dødes betydning for de levende”.

Kl. 12.00-16 Møllens dag - ved Klostermøllen - Middelalderpølser og historiske øl kan købes. - Aktiviteter for børn.

Kl. 13-15 Prøv bueskydning på skolens sportsplads (Thy bueskyttelaug.)

Kl. 12-15.30 Åbent I Thinghuset med udstilling og arbejdende gamle håndværk mm. Kaffe, Vestervigkager, øl, vand middelalderpølser mm. kan købes.

KL. 13.00 Arkaiske skandinaviske folketoner i Thinghuset - Øyonn Groven Myhren, sang og lyre - Poul Høxbro, valdhorn og seljefløjte

Kl.15-15.30 Museumsinspektør Flemming Kaul fortæller ved byhøjen ved Vestervig Kirke.

Kl. 16. 00 Musica Ficta (Vølvens spådom) (entre 100 Kr.) Vestervig Kirke. Se mere på www.vestervig-kirke.dk

(Historiske instrumenter kan høres via QR koder hele weekenden på vandretur rundt om Vestervig)

View Event →
Koncert med Lullula
Jun
2
5:00 PM17:00

Koncert med Lullula

  • 5 Teglgårdsvej Vestervig, 7770 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Torsdag den 2. juni kl. 17 vil man i Aktivitetscenter Vestervig-Agger kunne høre musik fra middelalderen. Det er ensemblet Lullula, som består af sanger Birgit Lyngholm og spillemand Mads Kjøller-Henningsen. Koncerten blev desværre aflyst 17. marts p.gr.a. sygdom. Lullula fører os tilbage til middelalderen, hvor vi skal opleve fyrig dansemusik, stille ballader og heltekvad. Alt sammen bundet sammen af historier om instrumenterne og tiden. Koncerten fungerer også som en workshop, hvor vi også selv får lært nogle sange. Undervejs spiller Mads Kjøller på mange forskellige instrumenter, som man ikke lige hører til daglig, f.eks. benfløjte, sækkepibe, jødeharpe, falsterpibe, drejelire og skalmeje.

Birgit Lyngholm er en meget alsidig sanger. Selvom hun er uddannet operasanger fra konservatoriet, har hun udfoldet sig indenfor mange forskellige stilarter. Hun har efter sin eksamen sunget i forskellige musical-, operette-, og operaforestillinger. Ved flere lejligheder har hun kunnet kombinere sine danseevner med sangen, bl.a. i "Cats" på Det Ny Teater. Mads Kjøller Henningsen er folkemusiker, og han har medvirket i en lang række konstellationer og bands; Deas, Asynje, Pøbel, Trolska Polska, Spöket i Köket, Floating Sofa Quartet og Lars Lilholt Band. Med disse grupper har han været nomineret og vundet adskillige priser inden for folkemusik, særligt ved Danish Music Awards Folk.

Lullula har om formiddagen spillet på Hurup skole. Koncerten er arrangeret af TCMA, Thy Centre for Musical Arts, der har hjemsted i Vestervig. Koncerten er støttet af Thisted Kommune, Region Nordjylland og Statens almene kulturpulje. Efter koncerten er der mulighed for at købe en middelalderøl eller -pølse. Her vil der også blive orienteret om kommende arrangementer, bl.a. 16. - 19. juni, hvor TCMA har arrangeret en lang række koncerter, udstillinger og forskellige aktiviteter med fokus på historien. Der er gratis adgang.

View Event →
Generalforsamling
Mar
29
3:00 PM15:00

Generalforsamling

Tirsdag den 29. marts kl. 15.00 er der ordinær generalforsamling for TCMA på Vestervig Kirkemusikskole

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Regnskabsaflæggelse

5. Behandling af indkomne forslag

6. Fastsættelse af kontingent

7. Godkendelse af budget

8. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter

9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

10. Eventuelt

View Event →
Koncert med Lullula
Mar
17
5:00 PM17:00

Koncert med Lullula

KONCERTEN ER DESVÆRRE AFLYST P.GR.A. SYGDOM

Vi prøver at afholde koncerten i maj i stedet for.

Torsdag den 17. marts kl. 17 vil man i Aktivitetscenter Vestervig-Agger kunne høre musik fra middelalderen. Det er ensemblet Lullula, som består af sanger Birgit Lyngholm og spillemand Mads Kjøller-Henningsen, der fører os tilbage til middelalderen, hvor vi skal opleve fyrig dansemusik, stille ballader og heltekvad. Alt sammen bundet sammen af historier om instrumenterne og tiden. Koncerten fungerer også som en workshop, hvor vi også selv får lært nogle sange. Undervejs spiller Mads Kjøller på mange forskellige instrumenter, som man ikke lige hører til daglig, f.eks. benfløjte, sækkepibe, jødeharpe, falsterpibe, drejelire og skalmeje.

Birgit Lyngholm er en meget alsidig sanger. Selvom hun er uddannet operasanger fra konservatoriet, har hun udfoldet sig indenfor mange forskellige stilarter. Hun har efter sin eksamen sunget i forskellige musical-, operette-, og operaforestillinger. Ved flere lejligheder har hun kunnet kombinere sine danseevner med sangen, bl.a. i "Cats" på Det Ny Teater. Mads Kjøller Henningsen er folkemusiker, og han har medvirket i en lang række konstellationer og bands; Deas, Asynje, Pøbel, Trolska Polska, Spöket i Köket, Floating Sofa Quartet og Lars Lilholt Band. Med disse grupper har han været nomineret og vundet adskillige priser inden for folkemusik, særligt ved Danish Music Awards Folk.

Lullula har om formiddagen spillet på Hurup og Vestervig skoler. Koncerten er arrangeret af TCMA, Thy Centre for Musical Arts, der har hjemsted i Vestervig. Koncerten er støttet af Thisted Kommune, Region Nordjylland og Statens almene kulturpulje. Efter koncerten er der mulighed for at købe en middelalderøl eller -pølse. Her vil der også blive orienteret om kommende arrangementer, bl.a. en weekend i juni, hvor TCMA har arrangeret en lang række koncerter, udstillinger og forskellige aktiviteter med fokus på historien. Der er gratis adgang.

View Event →
Ordinær generalforsamling
Nov
9
4:00 PM16:00

Ordinær generalforsamling

  • 1 Skindbjerg Høje Vestervig, 7770 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Indkaldelse til ordinær generalforsamling for foreningen TCMA.

 Tirsdag d. 9-11 2021 kl. 16.00 på Vestervig Kirkemusikskole, Skindbjerg Høje 1, 7770 Vestervig

 Dagsorden:

 1. Valg af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Regnskabsaflæggelse

5. Behandling af indkomne forslag

6. Fastsættelse af kontingent

7. Godkendelse af budget

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

9. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant

View Event →
Koncert med Nordisk Vokalensemble i Vestervig kirke
Sep
19
7:30 PM19:30

Koncert med Nordisk Vokalensemble i Vestervig kirke

  • 1 Klostergade Vestervig, 7770 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Korfestivalen er en del af Nordic Spirit Festival, der vil strække sig over 2021 og 2022. Nordic Spirit  Festival er en tidsrejse i musik, fortælling og kulturarv. Festivalen gennemføres af foreningen TCMA (Thy Centre for Musical Arts), der er hjemmehørende i Vestervig. Foreningen samarbejder med en række aktører og frivillige kræfter, herunder Vestervig kirke. Festivalen er et nyt initiativ, som helt i foreningens ånd afprøver koncertformen i forskellige rammer og sammenhænge. Natur, landskaber arkæologi, fortælling og musik mødes og giver baggrund for, at mennesker i fællesskab kan opleve og udvikle sig ud fra hvert sit udgangspunkt. Første del var en middelalderdag i juni. Anden del er en Nordisk korfestival i denne weekend med koncerter, fællessang og gudstjeneste. Alle arrangementer har en nordisk vinkel.

Nordisk Vokalensemble er et ligestemmigt kor som blev dannet i 2019. Koret har base i Randers, men har korister fra mange dele af landet.

Mange af korets medlemmer har stor erfaring fra tidligere med nyere nordisk kormusik, og som det måske fremgår af korets navn, har de et særligt fokus på det nordiske klangideal og det nordiske repertoire. Koret består af ca. 18-20 unge sangere, og selvom koret er et ligestemmigt kor, består koret både af kvinder og mænd. Således synger herrerne de dybeste kvindestemmer i korværkerne, hvilket giver en helt særlig korklang. Koret har haft en pæn koncertvirksomhed siden grundlæggelsen, og efteråret 2020 bød på indspilning af en lille håndfuld korværker.

Koret ledes af Vibeke Bonde Persson, uddannet klassisk pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium og til dagligt ansat som organist ved Skt. Andreas og Lem kirker ved Randers. Ved koncerten i Vestervig får publikum bl.a. fornøjelsen af Knut Nystedts smukke værk, Kärlekens Lov, Leif Kaysers Den gode hyrde, Jakob Lorentzens Exultate Deo samt Jaakko Mantyjarvis Ave Maria del Fiore.

Læs om koret på www.nordiskvokalensemble.dk

Entré kr. 100. Medlemmer af TCMA kr. 50. Billet kan bestilles her.

View Event →
Fællessang med Palle Friborg Kjeldgaard i Aktivitetscenteret
Sep
19
3:00 PM15:00

Fællessang med Palle Friborg Kjeldgaard i Aktivitetscenteret

  • 5 Teglgårdsvej Vestervig, 7770 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Palle Friborg Kjeldgaard er leder af Kulturskolen Viborg og medlem af bestyrelsen for TCMA. Palle har en baggrund som klassisk violinist uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Fra 1986 til 2001 var Palle koncertmester i Randers Kammerorkester og Aalborg Symfoniorkester. Efterfølgende var Palle musikchef for Aalborg Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester. Palle er en populær foredragsholder og formidler, og han har undervist på Folkeuniversitet i Aarhus, København Aalborg og Viborg. Med Højskolesangbogen under armen holder Palle i samarbejde med en pianist ’syng med aftner’ i Viborg Kommune.

Ved denne eftermiddag i Aktivitetscenter Vestervig-Agger vil Palle fortælle om højskolesangbogens historie fra et nordisk perspektiv, og vi vil sammen synge sange fra den nye Højskolesangbog. Musikken er i trygge hænder med Hans Henrik Gramstrup Larsen (organist i Vestervig Kirke), som vil stå for klaverledsagelsen til sangene.

Der er gratis adgang.

View Event →
Børnegudstjeneste i Vestervig kirke
Sep
19
10:30 AM10:30

Børnegudstjeneste i Vestervig kirke

  • 1 Klostergade Vestervig, 7770 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Børnegudstjenesten bliver en musikalsk legestue for børn og voksne  sammen med Palle Friborg Kjeldgaard – med bibelhistorier og sanglege.  Palle Friborg Kjeldgaard vil også i løbet af gudstjenesten berette om musikkens betydning i kirken, og hvorfor det er vigtigt at vi synger sammen.

Palle Friborg Kjeldgaard er leder af Kulturskolen Viborg og medlem af bestyrelsen for TCMA. Palle har en baggrund som klassisk violinist uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Fra 1986 til 2001 var Palle koncertmester i Randers Kammerorkester og Aalborg Symfoniorkester. Efterfølgende var Palle musikchef for Aalborg Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester. Palle er en populær foredragsholder og formidler, og han har undervist på Folkeuniversitet i Aarhus, København Aalborg og Viborg. Med Højskolesangbogen under armen holder Palle i samarbejde med en pianist ’syng med aftner’ i Viborg Kommune.

View Event →
Koncert med Thisted Kirkes Drenge- & Mandskor i Vestervig kirke
Sep
18
7:30 PM19:30

Koncert med Thisted Kirkes Drenge- & Mandskor i Vestervig kirke

  • 1 Klostergade Vestervig, 7770 Denmark (map)
  • Google Calendar ICS

Korfestivalen er en del af Nordic Spirit Festival, der vil strække sig over 2021 og 2022. Nordic Spirit  Festival er en tidsrejse i musik, fortælling og kulturarv. Festivalen gennemføres af foreningen TCMA (Thy Centre for Musical Arts), der er hjemmehørende i Vestervig. Foreningen samarbejder med en række aktører og frivillige kræfter, herunder Vestervig kirke. Festivalen er et nyt initiativ, som helt i foreningens ånd afprøver koncertformen i forskellige rammer og sammenhænge. Natur, landskaber arkæologi, fortælling og musik mødes og giver baggrund for, at mennesker i fællesskab kan opleve og udvikle sig ud fra hvert sit udgangspunkt.

Første del var en middelalderdag i juni. Anden del er en Nordisk korfestival i denne weekend med koncerter, fællessang og gudstjeneste. Alle arrangementer har en nordisk vinkel. Korweekenden indledes med en koncert med Thisted Kirkes Drenge- & Mandskor under ledelse af Niels Granvig. Ved orglet sidder Svend Ole Kombak. Koret synger værker af nordiske komponister.

Læs mere på www.thisted-drengekor.dk

Entré kr. 100. Medlemmer af TCMA kr. 50. Billet kan bestilles her.

View Event →
Kulturhistoriske fortællinger
Aug
5
7:30 PM19:30

Kulturhistoriske fortællinger

Vestervig kirke - 5. august - kl. 19.30 - 21.00

Kirkesanger Birte Aarup fortæller og er guide på en vandring gennem kirkens lange historie. Organist Hans Henrik Larsen spiller afslutningsvis på orglet.

Mødested ved kirkens P-plads, som så smukt kæder historien sammen: Vikingetiden med germansk jernalder i den tidligere boplads; besøg på Nedre Kirkegård, hvor kirkehistorien begyndte ifølge legenden om Theogard, som fik æren for at bringe kristendommen til egnene nord for Limfjorden. Her byggedes den første kirke af ”ris og kviste”, som blev efterfulgt af to store, fornemme kvaderstenskirker: et magtfuldt kirkecentrum og Augustinerkloster i middelalderen, rejsemål for pilgrimme ved Sct.Thøgers hellige, helbredende  kilde;  efter reformationen herregården Vestervig Kloster.

Organist Hans Henrik Larsen afslutter aftenen med et kort program og en aftensang. Menighedsrådet er vært ved en kop kaffe.

View Event →
Kulturhistoriske fortællinger
Jul
15
7:30 PM19:30

Kulturhistoriske fortællinger

Vestervig kirke - 15. juli - Kl. 19.30 - 21.00.

Kirkesanger Birte Aarup fortæller og er guide på en vandring gennem kirkens lange historie. Organist Hans Henrik Larsen spiller afslutningsvis på orglet.

Mødested ved kirkens P-plads, som så smukt kæder historien sammen: Vikingetiden med germansk jernalder i den tidligere boplads; besøg på Nedre Kirkegård, hvor kirkehistorien begyndte ifølge legenden om Theogard, som fik æren for at bringe kristendommen til egnene nord for Limfjorden. Her byggedes den første kirke af ”ris og kviste”, som blev efterfulgt af to store, fornemme kvaderstenskirker: et magtfuldt kirkecentrum og Augustinerkloster i middelalderen, rejsemål for pilgrimme ved Sct.Thøgers hellige, helbredende  kilde;  efter reformationen herregården Vestervig Kloster.

Organist Hans Henrik Larsen afslutter aftenen med et kort program og en aftensang. Menighedsrådet er vært ved en kop kaffe.

View Event →